Voerladegård

Voerladegård

Forklaring af farvekodning:

  • Sort: Fortidsminder, der ikke er med i plejeprojektet
  • Grøn: Gravhøje, der er med i plejeprojektet

261112

Gravhøj med fredningsnr. 261112

Højen er 1,5 m. høj og måler 14 m. i diameter.

I 1902 blev der fundet et lerkar med brændte menneskeknogler og en bronzeknap med høj, fremstående spids i højen.

Lige syd for denne høj har der oprindelig ligget to gravhøje mere. I den ene er der fundet gravurner med brændte knogler. Den anden er ifølge oplysninger fra en lærer Frederiksen styrtet i en grusgrav.

I yngre bronzealder (1000-500 f.Kr.) brændte man de døde. De brændte knogler blev lagt i en urne (keramikkrukke). Urnerne blev så sat ned i siderne af allerede eksisterende gravhøje. Det er sandsynligvis sådan nogle gravurner, der er fundet i højene.


261113, 261114, 261115, 261116

Gravhøj med fredningsnr. 261113

Den nordligste af gravhøjene kaldet ”Trehøje”. Højen er 1,75 m. høj og måler 15 m. i diameter. Den har en lille sænkning i toppen.

Den er fredet i 1902 sammen med de tre andre røde prikker– af gårdejer Erik Andersen fra Dørup By. Dengang blev et fortidsminde kun fredet, hvis ejeren gik med til det. Pga. ejerens velvillige indstilling til at lade højene frede, fik ejeren som regel et diplom eller et sølvbæger som tak for hjælpen.

I 1937 fik Danmark den første naturfredningslov. Med loven blev alle synlige fortidsminder automatisk fredede. Desværre var rigtigt mange gravhøje sløjfet, inden loven kom – se alle de sorte prikker på kortet.


Gravhøj med fredningsnr. 261114

Højen var den midterste høj i højgruppen ”Trehøje”. Den sydligste høj er sløjfet, så ”Trehøje” består i dag kun af to gravhøje. De ligger i forlængelse af hinanden i et udyrket areal.

Højen er 1,5 m. høj og måler 12 m. i diameter. Højen har oprindelig været en del større. Der er gravet af alle siderne, som i dag er meget stejle. I toppen er der gravet fire huller.

Hullerne er gravet i slutningen af 1800-tallet. Der blev på det tidspunkt fundet et par armringe af bronze og en jernøkse i højen.

I 1800-tallet og starten af 1900-tallet var interessen for oldsager meget stor, og gravrøverne havde derfor travlt med at grave ting frem fra gravhøjene.

Der kan være flere grave i én høj. Bl.a. blev der ofte sat urner med brændte menneskeknogler ned i siderne af allerede eksisterende gravhøje. Selvom der har været gravrøvere i højen, kan der derfor sagtens være bevarede grave tilbage i højen.


Gravhøj med fredningsnr. 261115

Højen er den nordlige af de to høje kaldet ”Bavnehøje”.

Den er meget stor – over 4 m. høj og 26 m. i diameter.

En tommelfingerregel siger, at hvis en gravhøj er over to meter høj, er den sandsynligvis fra ældre bronzealder (år 1800-1000 f.Kr). På baggrund af denne højs dimensioner tror vi, at der er tale om en gravhøj fra bronzealderen. Det vil sige, at højen er ca. 3.400 år gammel og dermed jævnaldrende med Egtvedpigens grav.

I bronzealderen var det høvdingene og deres slægter, der blev gravlagt med en høj over. Pga. den dødes høje status i samfundet kan der være fine gravgaver som smykker, sværd og dolke med i graven. Fra udgravninger ved vi, at kisterne i ældre bronzealder var lavet af udhulede egestammer. Graven i midten kan være meget velbevaret, fordi de iltfattige forhold i højkernen medvirker til at bevare organisk materiale såsom tøj og hår.

Der kan være flere grave i én høj. Gravhøjene blev ofte genbrugt. For hver ny begravelse, blev der lagt flere græstørv ovenpå højen. På den måde voksede højene sig meget store. I yngre bronzealder (1000-500 f.Kr.) brændte man de døde. De brændte knogler blev lagt i en urne (keramikkrukke). Urnerne blev så sat ned i siderne af allerede eksisterende gravhøje.

I denne høj er der i slutningen af 1800-tallet fundet en sådan urne med bronzesager bl.a. en knap med spiralornament. Lige syd for højen er der fundet et par armringe af bronze samt pløjet lerkarskår op af jorden.


Gravhøj med fredningsnr. 261116

Højen er ganske stor – 3½ m. høj og 22 m. i diameter.

Der blev bygget gravhøje igennem store dele af oldtiden. De største og højest beliggende af alle gravhøjene er fra ældre bronzealder (år 1800-1000 f.Kr).

I løbet af ældre bronzealder blev der bygget et stort antal kuplede rundhøje. Da byggeriet af gravhøje var på sit højeste, vurderer man, at der blev bygget over 100 høje om året. Det er dog kun en lille del af disse, der er bevaret til i dag. Resten er forsvundet gennem tiden.

Opførelsen af gravhøjene har været arbejdskrævende og har nødvendiggjort, at mange mennesker har samarbejdet omkring byggeriet. Den store arbejdsindsats, der ligger bag opførelsen af de store gravhøje, kan formentlig forklares med, at man har ønsket at ære den døde og rejse et mindesmærke over vedkommende. Derudover har gravhøjene også skabt en markering af bygdens eller slægtens tilhørsforhold til jorden, og på den måde markerede oldtidsmenneskerne deres territorium.



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s